Planlægning

I planlægningsfasen vælger du bl.a. løsningstype og fastlægger komponentbehovet. Her gælder det om at være grundig i analysen af kundens ønsker og behov og udarbejde en funktionsbeskrivelse. Husk især på følgende når du planlægger KNX-installationen:

  • Sæt dig ind i lovens krav til den type bygning, projektet skal udføres i. [Faktalink til højre til Gældende lovgivning]
  • Vælg de komponenter til installationen, der passer til de ønskede funktioner. Du kan bruge SE Calc til let at bestykke din installation
  • Brug plantegningerne for bygningen allerede når du går i gang. Det giver både overblik og sikrer, at projektet kommer godt fra start
  • Tag hensyn til bygningens indretning i detailprojekteringen
  • Tænk nøje over antallet og placeringen af sensorer og fordeling af DIN-skinnekomponenter
  • Husk reglen om, at én linje kan håndtere op til 64 KNX-komponenter. [Læs mere under Topologi ]
  • Spar plads, både i tavlen og i budgettet, ved at optimere komponentforbruget efter bygningens indretning, komponenternes placering, tavler, kabling mm.

SE Calc gør det let at få overblikket

SE Calc er udviklet af Schneider Electric med det formål at gøre det så let som muligt for dig at bestykke og konfigurere dit KNX-projekt. Indtast blot nogle få oplysninger om den ønskede installation og SE Calc returnerer en komponentliste, som du kan supplere med tilvalgte komponenter. Med SE Calc kan du generere en pdf med specifikationerne på alle nødvendige komponenter og dermed få et hurtigt prisoverslag.

Sæt pris på energibesparelsen

SeeTool er Schneider Electrics software til at beregne den mulige energibesparelse med KNX i et konkret projekt. Det giver et godt udgangspunkt for at tale energioptimering, økonomi - og for at vælge den optimale løsning. Download SeeTool og bliv klædt på til at tale energioptimering med dine kunder

Masser af inspiration

Schneider Electric har udarbejdet 31 komplette KNX-løsninger til forskellige behov. Hver løsning er gennemarbejdet, fuldt dokumenteret og lige til at gå til. Løsningerne er udført med brug af kun 15 forskellige KNX-komponenter fra Schneider Electric.

Tilbage